Økonomisk kriminalitet

27-årig snød forretningsfolk i stor stil

HJØRRING:Under forehavende af at starte ny virksomhed op, snød en 27-årig mand fra Hjørrings opland flere forretningsfolk. Når han kom ind i en forretning eller virksomhed fortalte han, at han var i gang med at bygge egen virksomhed op. Ved at oplyse falsk adresse og konto nåede han således at snyde for 162.000 kr. Det var seks vendsysselske forretningsfolk, der gik i fælden, og spørgsmålet er, om de nogensinde kan hente pengene hjem. Det firma, det mest blev snydt, var Sanistål I Frederikshavn, der blev snydt for 86.0000 kr. I højt gear Den 27-årige have åbenbart ingen skrupler, da han i 2001 tog rundt og snød folk. Man må sige, han kørte i højt gear. En dag, da han ingen benzin havde, kørte han ind til DK-Benzin i Bindslev og fyldte bilen op for 322 kr. Her fortalte han, at han ville komme ind og betale senere på dagen. Han begik også falsk forklaring over for offentlig myndighed. Sidste år i januar henvendte han sig til landbetjenten i Sindal. Her anmeldte han, at han var blevet bestjålet for værktøj til en værdi af 70.000. Da retssagen mod ham skulle begynde i kriminalretten i Hjørring, mødte han ikke frem. Der blev truffet anholdelsesbeslutning over manden, der nu skal anholdes før det næste retsmøde. Dommer Munk-Petersen lod skinne igennem, at den 27-årige står til en kombinationsdom, hvilket vil sige, at han både skal ind og sidde, men også står til en betinget dom. Mødte heller ikke I den næste sag skete der akkurat det samme. Her mødte en 24-årig mand uden fast adresse heller ikke op. Her blev det også bestemt, at når retssdagen skal køre igen, skal han anholdes. Han var tiltalt for bedrageri og underslæb. Han havde forlods fået 2000 kr. af en kvinde fra Bjergby. Han skulle klargøre og få synet hendes nyindkøbte bil, men det skete aldrig. Underslæbet drejede sig om et tv-apparat til en værdi af 7000 kr., som han havde lejet. Han solgte imidlertid apparatet, så en forretning i Brønderslev blev snydt.