27-årig taget med stor mængde amfetamin

Forsøgte at sælge næsten 100 gram stoffer videre

Arkivfoto <i>Pressefotograf Jørgen kirk</i>

Arkivfoto Pressefotograf Jørgen kirk

AALBORG:En 27-årig mand fra Aalborg modtog mandag en dom på otte måneders fængsel for besiddelse af og forsøg på videresalg af amfetamin.

11. september sidste år blev der fundet 97,67 gram amfetamin på mandens bopæl, ligesom han igen 16. september på en anden adresse var i besiddelse af 2,87 gram amfetamin.

Manden blev dømt efter den strengeste paragraf om euforiserende stoffer, da retten fandt grundlag for, at han skulle have forsøgt videresalg af stoffet.

Samtidigt var manden tiltalt for grov vold af særlig rå karakter, da han 26. juni sidste år skulle have opfordret til et overfald mod en mand på Grønlands Torv i Aalborg. Dette forhold blev han frifundet for, da retten ikke fandt bevismaterialet tilstrækkeligt.

Den 27-årige modtog dommen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.