28-årig blev fristet til at misbruge Dankort

Manden blev idømt 40 dages fængsel betinget af en prøvetid på et år

Niels Hansen
En 28-årig mand fra Nykøbing er for nylig blevet dømt at misbruge sin fars Dankort. Arkivfoto
Morsø 19. september 2016 10:27 - Opdateret 19. september 2016 10:38

NYKØBING: Det blev for stor en fristelse for en 28-årig mand, at han fik sin fars Dankortoplysninger for at købe nogle varer på internettet for nogle få hundrede kroner.

I stedet blev det til to dyre telefoner til i alt godt 12.000 kroner.

Men da faren blev ringet op af selskabet angående købet af telefonerne, var han klar over, at sønnen havde misbrugt tilliden.

Juridisk er det databedrageri og det er den 28-årige nu dømt for.

Straffen blev sat til 40 dages fængsel, men de blev gjort betinget af en prøvetid på et år med tilsyn af kriminalforsorgen og så 60 timers samfundstjeneste i løbet af ni måneder.

Dommeren lagde tre måneder til den normale tid til afvikling af timerne, da forsorgen vurderede, at det ville være det bedste.

Den 28-årige var begyndt at afdrage gælden og modtog dommen på stedet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...