28-årig havde både en pistol og narko derhjemme

Politiet havde mistanke om våben hos mand i Tilst. Men der var både pistol og narko, da betjentene dukkede op.

28-årig havde både en pistol og narko derhjemme

En 28-årig mand fra Tilst ved Aarhus er lørdag blevet varetægtsfængslet for besiddelse af en pistol og noget narko i form af kokain og amfetamin.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Han blev anholdt fredag aften, da politiet fandt en pistol i hans lejlighed.

Politiet dukkede op på adressen på grund af mistanke om, at manden opbevarede våben i sit hjem. Og det viste sig at være ganske rigtigt.

Og ud over pistolen med tilhørende ammunition fandt politiet også 16 gram kokain i lejligheden sammen med vægte og små plasticposer.

Desuden havde manden i sin bil en mindre mængde amfetamin.

Da den 28-årige lørdag var i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, valgte dommeren at varetægtsfængsle ham i fire uger.

Manden kærede imidlertid fængslingen til landsretten, oplyser vagtchef Jens Rønberg, Østjyllands Politi.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.