Nørresundby

28-årig mand forsvundet

Aalborg Politi søger hjælp til at lokalisere den 28-årige Kenneth Knudegaard Christensen, Strubjerg i Nørresundby eller hans grønne Ford Mondeo fra 1997 med registreringsnummer SC 39554.

Kenneth Knudegaard Christensen forlod sit hjem søndag aften ved 22-tiden. Nedtrykt over personlige forhold. Da han forlod hjemmet var han iført sit arbejdstøj. Det er en blå arbejdsjakke med påskriften Han Herreds Hegnscenter og tilsvarende blå arbejdsbukser samt store og klodsede sorte sikkerhedssko. Den 28-årige er 185 cm. høj, spinkel af bygning og skaldet. Han er uden særlige kendetegn, så længe hans arme er tildækkede, idet han på begge overarme har nogle ret store tatoveringer. Aalborg Politi kontaktes på 96301448, hvis man har set Kenneth Knudegaard Christensen eller hans bil.