Sønderskov

280 kørere på banen i Sønderskov

SØNDERSKOV: Der ventes ikke færre end 280 motocross-kørere til start, når Hjørring Motor Sport i weekenden 6.- 7. august afvikler Honest International Youth MX 2005 på banen i Sønderskov. Det er 28. gang, det store stævne finder sted, og i Danmark blev det senest kørt i 2001 i Vesterbæk, På banen i Sønderskov bliver der deltagere fra hele ni nationer nemlig Danmark, Sverige, Norge, Finland, Belgien, Tyskland, England, Holland og Isle of Man, så der bliver tale om klubbens hidtil største arrangement. Lørdag 6. august køres der fire finaler, mens de resterende 13 køres dagen efter. I samtlige finaleheat vil der være omkring 40 kørere til start. Der skal køres i tre aldersklasser - 85 cc for 12-13 årige, 85 cc for 14-16 årige og 125 cc for 14-18 årige.jop