Aars

29-årig røg i grøften

Den lokale mand ville undvige et rådyr

Det var sådan en sød sag, en 29-årig mand ville undvige natten til tirsdag. Arkivfoto

Det var sådan en sød sag, en 29-årig mand ville undvige natten til tirsdag. Arkivfoto

AARS:En 29-årig mand fra lokalområdet kørte natten til tirsdag galt i sin bil.

Han kom kørende ad Roldvej ved Aars, og pludselig springer et rådyr ud foran ham. Da han forsøger at undvige dyret, mister han herredømmet og kører direkte i grøften.

Her kommer han angiveligt slemt til skade med sin ene arm, oplyser Nordjyllands Politi, der ikke yderligere ved, hvordan den yngre mand har det i dag.

- Vi ved, at han efterfølgende røg en tur på skadestuen i Aalborg, hvor hans arm blev behandlet, fortæller politikommissær Jørn Kresten Nielsen.

Om rådyret slap uskadt, melder historien ikke noget om.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.