29. august-markering med politiske overtoner

Anders Fogh Rasmussen tager som den første statsminister afstand fra samarbejdspolitikken

KØBENHAVN:Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kom med sine udtalelser om det forkastelige i samarbejdspolitikken til at sætte sit præg på markeringen af 60-års-dagen for 29. august 1943 - den dag, da den danske flåde sænkede sig selv og dermed indvarslede et brud med samarbejdspolitikken med tyskerne under Anden Verdenskrig. Statsministeren støtter sig ifølge eget udsagn til nyere historieforskning - dog uden at nævne navne på historikere med den opfattelse - at samarbejdspolitikken var ”naiv”, og at det var forkasteligt, at den politiske elite ikke blot var neutral, men førte en ”aktiv tilpasningspolitik”. - Nyere forskning har påvist, at der var optræk til en udvidelse af samarbejdspolitikken i 1943, dvs. at Danmark ville give sig ind under en strengere form for tysk besættelse med et udvidet økonomisk samspil med værnemagten, siger Anders Fogh Rasmussen til Ritzau. Flere historikere, blandt andre Finn Løkkegaard, Steffen Heiberg, Aage Trommer og Steen Andersen, har vendt sig mod statsministerens fremstilling, som flere betegner som ”unuanceret”. Efter deres mening vurderer enhver generation ud fra egne erfaringer. Datidens politikere havde således en bestemt opfattelse af, at de ved deres handlinger fastholdt dansk suverænitet. Et større udsnit af de omkring 400 veteraner, der på forskellig måde deltog i markeringen af 60-års-dagen, påhørte Fogh Rasmussens synspunkter i en tale på Marinestation København på Holmen. Formanden for Frihedskampens Veteraner (FV), historikeren Jørgen H. Barfod, tog i sin tale til orde for, at 29. august bliver officiel flagdag: ”Så bliver denne mindedag da ikke glemt”, fastslog han. Blandt veteranerne var omkring 35 mænd, som gjorde tjeneste i det danske søværn den 29. august 1943. En af dem, Svend Kieler, blev senere kontreadmiral - men i 1943 var han kadet på marinefartøjet ”Hvidbjørnen”, der da lå i Storebælt. - Vi var 100 mand om bord, som måtte springe i vandet, efter at vi havde udløst bomberne, som sænkede skibet”, fortæller han. - Vi blev senere samlet op af en tysk torpedobåd og interneret på Holmen, det danske søværns hovedsæde. Efter to måneder blev vi løsladt, og mange af os trådte derefter ind i modstandsbevægelsen. ”Hvidbjørnen” blev siden hævet af tyskerne, og kom efter krigen til at tjene som skoleskib for DDR. Mindedagen markeredes på forskellig vis over hele landet - i København var det, i overværelse af dronning Margrethe, i Mindelunden i Ryvangen med kransenedlæggelse og indvielse af en nyrejst flagstang. På Holmen var der modtagelse på paradeskibet ”Peder Skram”, siden reception på Hærens Officersskole og på Orlogsmuseet. Mange af veteranerne bar striber af ordner og medaljer på brystet, enkelte frihedskæmperarmbind. Enkelte af veteranerne var endog i uniform - hjemmeværnsuniform. Alle havde de en mere eller mindre dramatisk historie at fortælle. Blandt de mange hundrede mænd sås en håndfuld kvinder, som også havde deltaget i modstandskampen. Særlig mange medaljer fremviste den 79-årige James J. Benarzi, dansk statsborger siden 1967 og med en eventyrlig militær karriere bag sig. Født i Tyskland af jødiske forældre udvandrede han allerede i 1933 med disse til Palæstina, dengang britisk mandatområde. Som mange andre meldte han sig til i 1942 til britisk krigstjeneste, gjorde diverse felttog i El Alamein, Kreta og Sicilien med, inden han indtrådte i en særlig enhed af tyskfødte, der skulle drive efterretningsvirksomhed bag de tyske linjer. Med faldskærm blev han sendt ned over Danmark i 1944, havnede et sted nær Struer. Efter krigen giftede han sig med en dansker og blev hotelmand, siden hotelejer her. Der blev snakket ”gamle dage,” så det forslog. Viceadmiral Adam Helms mindedes de mange aktiviteter, søværnets folk kastede sig over, efter at flåden var sat ud af spillet. Der var illegale maritime transporter, radiotjeneste og så en række danskeres deltagelse i allieret krigstjeneste. Der dannedes ligefrem en flotille af dansk bemandede minestrygere under krigen. /ritzau/