Atletik

29 russere skal kæmpe til atletik-VM under neutralt flag

Den regerende verdensmester i højdespring Mariya Lasitskene er blandt de 29 russere, der skal kæmpe i Doha.

Mariya Lasitskene blev verdensmester for to år siden. Ligesom sidst stiller hun op under neutralt flag (arkivfoto).

Mariya Lasitskene blev verdensmester for to år siden. Ligesom sidst stiller hun op under neutralt flag (arkivfoto).

MOSKVA:På grund af en snart fire år lang suspendering kommer det russiske flag ikke til at vejre ved det kommende atletik-VM.

Ruslands Atletikforbund oplyser tirsdag, at forbundet sender 29 atleter til VM-stævnet i Doha, hvor de skal kæmpe under neutralt flag i stedet for det russiske.

Siden november 2015 har det russiske forbundet været suspenderet af Det Internationale Atletikforbund (IAAF) efter afsløringer af store dopingproblemer.

Det betyder, at atleterne ikke kan optræde i de russiske nationalfarver til VM. Skulle nogle af dem vinde guld, så bliver de heller ikke hyldet med Ruslands nationalmelodi, men IAAF's officielle hymne.

Det neutrale russiske hold består af 16 kvinder og 13 mænd. Det er 10 mere end ved VM for to år siden, hvor Rusland også var suspenderet.

Den eneste forsvarende verdensmester på holdet er højdespringeren Mariya Lasitskene.

Der er desuden fine medaljechancer for hækkeløberen Sergej Shubenkov, der for fire år siden vandt VM-titlen i 110 meter hæk, samt højdespringerne Mikhail Akimenko og Ilya Ivanyuk.

Trods suspenderingen af Rusland har i alt 131 russiske atleter siden 2015 fået lov til at kæmpe som neutrale ved IAAF-stævner, hvis de har været i stand til at bevise, at de ikke har benyttet doping.

/ritzau/AP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst