Jammerbugt

295 cykelentusiaster trampede i pedalerne

Feriecenter Slettestrand afholdt påskeløb for niende gang i Svinkløv Plantage

Starten på årets påskeløb foregik på stranden.
Starten på årets påskeløb foregik på stranden.

Opdateret 24. maj 2022 kl. 10:54

Det der egentlig begyndte som et ganske almindeligt motionsløb for mountainbike-entusiaster i Han Herred er med tiden vokset til at være lidt af en større begivenhed.

- Det har bare udviklet sig meget og i år sætter vi rekord med 295 deltagere, siger Kirsten Kronborg fra Feriecenter Slettestrand.

Af hensyn til skovens mange gæster i påskedagene, ligger løbet altid på palmesøndag.

- Det passer godt med de øvrige brugere af skoven samt de 300 gæster, der er kommet fra Norge, siger Kirsten Kronborg.

Ud af de næsten 300 deltagere i løbet, var der knap 200 fra Norge.

- Det er helt blevet en tradition, at de kommer her hvert år, siger Kirsten Kronborg.

Det er ikke kun voksne, der træder i pedalerne. Børn har også meldt sig til i stor stil, hvilket sætter tanker i gang om at justere på konceptet til næste løb i 2017.

- Til næste år vil vi lave flere børneklasser, så mindre børn også kan være med, supplerer Mette Marie Kronborg, som er en af drivkræfterne bag løbet.

Til løbet søndag var der også seriøse ryttere, som kom for teste vinterformen.

Heriblandt OL-deltagere og verdensmestre.

- Og flere af de store navne har børn med, som de træner, og det er jo bare herligt, siger Esben Kronborg, efter han sendte cykelrytterne ud på den 21 kilometer lange rute for de voksnes vedkommende og den fem kilometer lange rute for børnene.

De damer der kom først over målstregen blev Marlene Jakobsen, Racing Viborg (DK) 1:12:22, Elisabeth Sveum, SK Rye (Norge) 1:12:32 og Thea Siggerud, Soon CK (Norge) 1:13:38. Blandt herrerne var det

Torjus Bern Hansen, SK Rye (Norge) 59:05, Petter Fagerhaug, Lillehammer CK (Norge) 59:05 og Erik Nordsætter Resell, Lillehammer CK (Norge) 59:07.

Den hurtigste af børnene blev Gustav Heby Pedersen fra Aalborg mountainbike klub med tiden 26:08

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden