30.000 gæster på 11 dage

EMNER 8. maj 2007 06:00

AALBORG: Gratis adgang til Karolinelund er indtil videre en succes. Indtil søndag havde forlystelsesparken haft åbent i 11 dage i år, og her rundede tællemaskinerne, ifølge direktør for Zoo og Karolinelund Henrik Johansen, 29.700 gæster. En gennemsnitlig sæson trækker cirka 112.000 personer til, så Henrik Johansen er en tilfreds mand. - Det er både unge og gamle, der benytter tilbuddet, og vi klager i hvert fald ikke over den gode start, siger han. - Men vejret har jo heller ikke været det dårligste, siger han. Også salget af turbånd går godt. Et helt nøjagtigt overblik har han ikke endnu, men en dag blev der solgt 700 armbånd. På gårsdagens Blå Mandag forventede direktøren mellem 4000 og 5000 gæster.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...