30-40 hektar skov brændt

En voldsom brand hærgede Tofte Skov ved Øster Hurup. Kontrolleret afbrænding gik galt

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Slukningsarbejdet blev besværliggjort af, at brandfolkene ikke kunne køre ind til branden, men måtte bære slangerne ind i skoven. Foto Jan Pedersen

Ø. HURUP: En voldsom brand hærgede mandag eftermiddag Tofte Skov nord for Øster Hurup, hvor 30-40 hektar skov brændte. Det var formentlig en kontrolleret afbrænding foretaget af Mariagerfjord Kommune, der var årsag til den store skovbrand.

Branden opstod omkring klokken 13, da den kontrollerede afbrænding løb løbsk - og først først omkring klokken 17 fik de mange brandfolk på stedet branden under kontrol, oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi, Henrik Beck.

Stort slukningsarbejde

Alt disponibelt slukningsmateriel var sat ind i kampen mod flammerne, og der måtte over flere omgange tilkaldes ekstra assistance. Både brandfolk fra Mou, Terndrup, Aars, Hadsund, Als og Randers deltog i slukningsarbejdet, ligesom Beredskabsstyrelsen i Thisted også blev tilkaldt.

Der var en kraftig røgudvikling, men ingen personer eller bygninger var i fare ved branden, oplyser vagtchefen.

Nordjyllands Politi skal nu undersøge de nærmere omstændigheder omkring branden. Det afbrændte område er privat skov.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.