EMNER

30 år i en duft af træ i værkstedet på Smedevej

Der er gang i byggeriet, og det er ikke parcelhuse som i 1970erne, Mogens Poulsen og han seks ansatte bygger. - En ny svinestal er pænere end et gammelt typehus, men tømrer- og snedkermesteren.

Der er gang i byggeriet, og det er ikke parcelhuse som i 1970erne, Mogens Poulsen og han seks ansatte bygger. - En ny svinestal er pænere end et gammelt typehus, men tømrer- og snedkermesteren.

PRÆSTBRO:To ting møder en, når man kommer ind på tømrer- og snedkermester Mogens Poulsens værksted på Smedevej. Der er en orden, hvor hver enkelt skrue, søm eller værktøj er til at finde uden problemer. Intet er overladt til tilfældighederne. Og for det andet, så er der, som det hører sig til på et hvert værksted om det så er biler, træ eller planter, Radio ANR i baggrunden. Meget kan man sige om de nye radiokanaler, men værksteder og ANR hænger sammen som elektrikerens ledninger og stikkontakter. Og mon ikke det stort set har været det sådant i de 30 år, Mogens Poulsen har drevet sin forretning, for det virker som om, der her er tale om en virksomhed, der naturligvis også rider med på byggebølgen, men som også har bibeholdt det ord, som kan være udtryk for noget - ja, ordet smukt og så Vendsyssel er måske i overkanten - men så dog solidt, gennemtænkt og veludført. Kunderne lader også til at ret godt tilfredse: - Vi arbejder en del for advokater og deres personale. Det skyldes, at de opdagede, at vi aldrig havde sager i retten, fortæller Mogens Poulsen, og kommer hermed ind på verdens bedste annonce, nemlig troværdighed og mund-til-mund-metoden. Ellers har det ikke altid været lige nemt: - Jeg mistede tre brødre på to måneder sidste år. I 1978 brækkede jeg ryggen, og det tog 10 år, før lægerne fandt ud af det. Så jeg bed smerterne i mig, for alternativet var at side i kørestol. Jeg tror, jeg var til kiropraktor over 100 gange, men nu har jeg fået sat noget metal ind, og endelig er jeg fri for smerter. Og så har jeg en dårlig tommelfinger, der også er vokset sammen af sig selv, men den gør det for eksempel svært, når jeg arbejder med skruetvinger, hvilket vi bruger meget, når vi bygger vindeltrapper. Mogens Poulsen blev født syd for Sæby for 60 år siden. Oprindeligt var det planen at blive landmand, men så var der en lokal tømrermester, der fik fingrene skåret af, og så lejede Mogens hans maskiner og begyndte på det, der nu er den 30 år gamle virksomhed. Eller rettere når han op på én måned og 19 dage ekstra, når jubilæet fejres lørdag med åbent hus på værkstedet. - Ja, det skulle have været 1. april, men min søster er i USA, så jeg har ventet på, at hun skulle komme hjem fortæller familiemennesket Mogens Poulsen, og familie er der nok af: - Jeg har selv to piger. Den ene læser til sygeplejerske, den anden er lærer. Og så har min hustru Ingrid, vi blev gift i 1973, og jeg fået et barnebarn, Josefine på tre år - og her er det, at Mogens får et helt særligt glimt i øjet, når han fortæller: - Den anden dag faldt hun, og fik en bule i panden. Der blev lagt et stykke vådt papir på, og lidt efter bad Josefine om at få det fjernet for: - Nu havde papiret taget bulen! Med til familien hører også de over 200 fætre og kusiner. - Når vi holder fest kommer de fra hele verden, og så bliver der holdt taler på engelsk - og festen fortsætter altså lørdag eftermiddag for kunder, familie og venner.