Ældreforhold

30 år med gratis grønlangkål

Knap 180 pensionister var mandag samlet på Biersted Kro for at holde traditionen med gratis grønlangkål og julehygge i hævd.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Biersteds konstituerede præst, Mogens Lindhardt Pedersen, fortalte juleevangeliet til de knap 180 fremmødte.

Det er 30. gang at kromutter, Else Marie Nielsen, bedre kendt som Mie, julehygger for Biersted og Nørhalnes pensionister. - Det er en smuk gammel tradition, der selvfølgelig koster lidt penge og lidt arbejde, men jeg har elsket hvert eneste af de 30 år, og jeg fortsætter, så længe jeg har kroen, fortæller hun. Fremgangsmåden og menuen har været den samme i alle 30 år. Pensionisterne samles på kroen klokken 12.00, hvor der først bliver serveret sild og kartofler med persillesmør. Derefter er der både grønlangkål, stuvet hvidkål, flæsk, medisterpølse og små brune kartofler. Middagen sluttes af med en god portion ris a la mande med kirsebærsovs. Og til allersidst er der kaffe og småkager. Traditionernes fest Det er ikke kun maden pensionisterne kommer for. Hele dagen er der underholdning og musik. Leo Andersen har gennem de sidste 25 år underholdt under middagen med at spille julesalmer, så alle kommer i den rette julestemning. Og inden middagen kunne gå i gang holdt borgmester Mogens Gade velkomsttalen. Biersteds konstituerede præst, Mogens Lindhardt Pedersen, deltog også i festlighederne. Hvor han holdt tale og læste op af juleevangeliet. Ingen julefest uden gaver, og sådan er det også på Biersted Kro. Byens handlende har sponsoreret et gavebord så stort, at hver af de knap 180 pensionister slutter dagen af med at gå mætte hjem med en gave under armen. Flere jubilarer Det er ikke kun julefesten og kromutter, der kan fejrer jubilæum. Også blandt deltagerne er der én enkelt, der har hængt ved i alle 30 år. ________________ holdt godt nok sin første grønlangkåls julefest i kroens køkken, hvor hun serverede for de første gæster. Men mandag kunne hun så sammen med kroen og Mie også fejre 30 års jubilæum - denne gang blandt de andre pensionister.