30 år med ørne

Der er al mulig grund til at rovfuglene på Ørnereservatet slår et ekstra slag med vingerne i denne tid.

Ørnereservatet fylder 30 år her i efteråret. Foto: Carl Th. Poulsen

Ørnereservatet fylder 30 år her i efteråret. Foto: Carl Th. Poulsen

Ørnereservatet kan nemlig fejre sin 30 års fødselsdag her i dette efterår. Mere end to millioner mennesker har i løbet af de 30 år været et smut forbi reservatet. - Det her er et fuldstændig unikt sted. Uden at overdrive er det nok verdens største informationscenter om rovfugle. Og det er jo egentlig utroligt, at sådan et lille land som Danmark har det, siger Frank Wenzel. Først og fremmest så er han dog glad for, at folks opfattelse af de største rovfugle er ændret i løbet af de seneste 30 år.