Sæby

30-årig alligevel fængslet i Sæby-sag

Landsret omstødte afgørelse i sag om vidnetrusler

Arkivfoto: Bente Poder

Arkivfoto: Bente Poder

SÆBY:En 30-årig mand fra Aars skal alligevel varetægtsfængsles i en sag om vidnetrusler i Sæby.

Tirsdag afviste en dommer i Retten i Hjørring at fængsle manden, der er sigtet for vidnetrusler og hærværk i forbindelse med, at han forleden opsøgte en kvinde på hendes adresse i Sæby.

Men nu har landsretten omstødt kendelsen, der blev kæret af anklagemyndigheden - den 30-årige skal nu sidde fængslet frem til 4. april.

Manden har ifølge politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Frederikshavn, tidligere afsonet en dom, fordi han har udøvet vold mod kvinden i Sæby.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.