30-årig har vokseværk

Efterhånden kniber det alvorligt med halpladsen for SIF

STØVRING:I dag, lørdag, er det 30 år siden håndbolden i Støvring IF løsrev sig fra fodboldklubben og blev en selvstændig afdeling. Det bemærkede formanden for SIF håndbold, Klaus Märcher, da han aflagde beretning på håndboldafdelingens generalforsamling forleden. Formanden kunne glæde sig over fortsat fremgang i medlemstallet, selvom det efterhånden giver kniber alvorligt med halpladsen. Faktisk har SIF vokseværk, da også fodboldafdelingen melder om fortsat fremgang i medlemstallet. I håndbolden ser det således ud, ifølge formanden: - Vi er nu 205 ungdomsmedlemmer og 90 seniormedlemmer, og vi har 13 ungdomshold og 8 seniorhold, konstaterede han ved generalforsamlingen. Det er 34 flere medlemmer og to hold mere i forhold til sidste sæson. Det store antal ungdomsmedlemmer gør, at vi nu i nogle rækker er i stand til at stille to hold, således alle kommer ud at spille kamp i weekenden. Ud over de mange aktiviteter, kom formanden også ind på de trange forhold indendøre, som det stigende antal medlemmer medfører. - Sidste år ønskede jeg, at halbestyrelsen og politikerne fandt en løsning. Det er ikke sket og det ser ikke ud til, at der er meget dialog parterne imellem med hensyn til byggeri. Hallen smerter I foråret kom halbestyrelsen med et oplæg om en tilbygning til Mastruphallen. Projektet var var meget fremsynet med opvisningshal, mødelokaler, squashbaner, flere omklædningrum og et stort cafeteria. Siden er ikke sket meget, da byrådet ikke ønskede at tage byggeriet med i budget 2004. Om der sker noget i 2005, véd jeg ikke. Men det er nu, understregede Klaus Märcher, at der skal tages fat, så vi får noget på plads før de kommende kommunesammenlægninger stjæler hele billedet. Godt spilleår På spillesiden gennemgik formanden året, der var gået. - Vi have både dame- og herrejunior ude i kvalifikationskampe til eliterækken, men kun damejunior der kvalificerede sig. Vi har fem hold tilmeldt i A rækken, og vi har haft hold med i alle ungdomsrækker pånær ynglinge. På seniorsiden ligger danmarksserieholdet på en 9. plads, og her rykker de fire nederste hold ned i Jyllandsserien. Serie 2 herrer ligger på en 1. plads i rækken, så måske kommer der en oprykning her. Oprykningschancer Damerne i serie 1 ligger på en 1. plads, og kan denne placering holdes, skal de ud i oprykningsspil til Jyllandsserien. Serie 2 damer er ligeledes med i toppen af deres række, og er på nuværende tidspunkt nr. 2 i rækken. I det forløbne år er der holdt Puma Cup i påsken, nu med cirke 90 tilmeldte hold. Igen et godt stævne som forløb godt. Stævnet kræver mange bruger nogle timer i løbet af påsken med alt fra madlavning til tidtagning i de forskellige haller. Club 18 festerne og julefrokosten var succeser også økonomisk. Desuden har vi haft folk med i planlægningen og gennemførelsen af Stubfesten, som jo i år var flyttet ud til fodboldbanerne. Kræver mange frivillige - De mange aktiviteter gør, at klubbens medlemmer og forældre med tilknytning til klubben skal være med til at gennemføre aktivitererne, og heldigvis har det indtil nu vist sig, at dette har kunnet lade sig gøre. Fremadrettet kræver det endnu flere folk, både som trænere, holdledere og almindelige medhjælpere hvis tilgangen til klubben fortsætter og vi skal have økonomi til at holde klubben i gang. Året sluttede med et overskud på 17.000 kroner, alene i halleje var udgiften sidste år 125.000 kroner. Klaus Märcher blev genvalgt som formand, og Stig Hansen og Lene Kronborg genvalgt til bestyrelsen, Torben Larsen og Nikolaj Greve blev nyvalgt.