30 hørte om spændende vine

Nøje gennemgang af lang række rød- og hvidvine i Rørbæk Forsamlingshus.

Bent Mejlby, Bjarne Guldbæk og Jens Kristensen ved ostebordet efter selve vinseancen. Privatfoto

Bent Mejlby, Bjarne Guldbæk og Jens Kristensen ved ostebordet efter selve vinseancen. Privatfoto

Omkring 30 lokale borgere havde sagt ja til invitationen fra brugsuddeler Gitte Trads og Rørbæk Forsamlingshus om at deltage i en vinsmagning i forsamlingshuset torsdag aften. Her gav Jørgen la Cour- Harbo fra NORDJYSKE som optakt en introduktion i, hvordan man egentligt smager på vin. Herefter blev der fortalt og smagt på 2 hvidvine og 6 rødvine, og der var vine fra både Argentina, Chile, Australien og Sydafrika samt en portvin fra Portugal. Jørgen la Cour- Harbo gennemgik nøje de forskellige vine, og deltageren blev ledt fint omkring på en levende og humoristisk måde, nemlig levende og godt fortalt med mange gode historier. Efterfølgende var der ostebord og kaffe samt tid til en livlig snak ledsaget af flere smagsprøver på forskellige vine, som brugesne i Rørbæk markedsfører.