Turisme

30 procents fremgang på flere fronter

HIRTSHALS:Rundt regnet havde Toppen af Danmark i 2006 i alt 3 millioner overnatninger. Langt de fleste overnatninger finder sted i sommerhalvåret. Et af målene med TaDs udviklingsprojekt Naturen Plus - 30 procent Plus for helårskystturisme er at øge turistsøgningen udenfor højsæsonen med 30 procent og med 10 procent i juni, juli og august i 2015. Tallene fra 2006 viser, at hoteller og feriecentret i vinterhalvåret har 34 procent af deres overnatninger, mens det for feriehuse ligger på 20-22 procent. - Så vi er på vej. En opgave bliver at gøre det produkt vi har let tilgængeligt og salgbart for turister. Og vi skal have strikket naturen sammen med nogle flere oplevelser. Nogle ligger lige for, mens andre skal tænkes igennem, sagde turistchef Claus Brøndum, Lønstrup under en gennemgang af udviklingsprojektet ved fyraftensmødet i Hirtshals. Omsætningen og beskæftigelsen skal også øges med 30 procent. - En anden opgave er at få overblik over åbningstider i vinterhalvåret, og at der sætter en god spiral i gang, udtalte han. Skabelse af forskellige helårsnetværk, undersøgelse af vinterturisters adfærd og motiver for at holde ferie, events i naturen og udbygning af aktiviteter er andre opgaver. Og så er det ambitionen af tredoble antallet af Gode Historier fra de i år knap 700 arrangementer.