EMNER

30 rækkehuse bygges midt i Pandrup

De første energivenlige boliger er klar til indflytning om et år.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sigvart Sigvartsen, direktør for Nørresundby Boligselskab: De 30 rækkehuse opføres i to etaper.

Til april/maj næste år er de første 16 af 30 ny rækkehuse i Pandrup klar til at blive taget i brug. Det oplyser direktør Sigvart Sigvartsen, Nørresundby Boligselskab, som står bag boligprojektet i samarbejde med Kuben. De mange nye boliger skal opføres på den tidligere materielgård ved Stormgade midt i Pandrup. Borgmester Mogens Gade (V) har netop taget det første spadestik til boligprojektet, som bliver det første Klasse 1 byggeri i Pandrup. Det er boliger med et meget lille energiforbrug. Alle de 30 rækkehuse får solceller på taget. - Huslejen bliver en anelse højere, men til gengæld bliver der en meget mindre udgift til opvarmning og el, siger Sigvart Sigvartsen. Rækkehusene bliver fra 80 til 95 kvadratmeter. - Målgruppen er unge familier med børn og ældre, som sælger ejerboligen og i stedet flytter i lejebolig, siger Nørresundby Boligselskabs direktør.