30. studiealbum med Sebastian
Den folkekære sanger er snart aktuel med ny musik
NY MUSIK: Én af Danmarks mest legendariske sangere er snart aktuel med helt nye sange.
8. september udgiver Sebastian såmænd intet mindre end sit 30. studiealbum siden debuten, "The Goddess", fra 1971.
Det nye album får titlen "Sange Til Drømmescenariet", og er ifølge en pressemeddelse "en musikalsk og indholdsrig rejse i fantasien. Og det med mange lag! Et album, der både afsøger det enkle og det svære i livet".
Sebastian har aldrig været bange for at være folkelig. "Jeg gider ikke være folkesanger uden et folk", har han tidligere udtalt.
Han tager på turne i efteråret, og hele tre gange giver han koncert i Nordjylland. 26. september gæster han Skraaen i Aalborg, ligesom han dagen efter spiller på Vendelbohus i Hjørring, og 28. september står han på scenen i Morsø Teater i Nykøbing.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.