Håndbold

300.000 kr. og ny gulerod i sigte

AALBORG: Sportschef Jan Larsen vurderer, at en billet til DM-semifinalerne vil være 300.000 kr. værd for Aalborg HSH. - De penge vil vi gerne have fingre i, men det er lige så vigtigt at komme et skridt videre sportsligt. Hvis HSH kvalificerer sig til slutspillet, vil holdet være garanteret deltagelse i en europæisk turnering, og guleroden bliver større end nogensinde, efter at Det Europæiske Håndbold Forbund (EHF) i går vedtog planerne om at udvide Champions League fra 16 til 32 hold i næste sæson. De 32 hold fordeles i otte puljer med fire hold i hver, og derefter går de 16 bedste videre til 1/8-finalerne. Hidtil har det kun været de danske mestre, der har fået adgang til Champions League, men med udvidelsen får to hold chancen. Og som hos kvinderne er det de danske mestre samt vinderne af grundspillet, der tilbydes en billet. Hvis samme klub vinder både grundspil og bliver danske mestre, går billetten til det bedst placerede hold i slutspillet, altså sæsonens sølvvindere. Her kan bl.a. Aalborg HSH komme ind i billedet, hvis Kolding IF - som forventet - vinder både grundspil og slutspil. Danmarks eventuelle anden deltager skal dog gennem en kvalifikationskamp for at nå Champions League. Tyskland og Spanien får størst gavn af udvidelsen. De to store håndboldnationer får tre hold med i Champions League, mens der er to pladser til Danmark, Ungarn, Slovakiet og Kroatien. abel

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste