300.000 mere til julekalender

Aalborg Kommune tror, engagement kan betale sig

Julekalenderen på Børglum Kloster fortsættes i år i Aalborg - og kommunen punger gerne ud. Arkivfoto

Julekalenderen på Børglum Kloster fortsættes i år i Aalborg - og kommunen punger gerne ud. Arkivfoto

AALBORG:Politikerne i Aalborg Kommunes skole- og kulturudvalg tror fortsat, at det vil være så gavnligt for hele byen, at Deluca Film og TV2 vil optage årets julekalender i Aalborg, at de har valgt at støtte projektet med yderligere 300.000 kroner.

Pengene tages fra kontoen til kulturelle aktiviteter, og dermed løber den samlede støtte fra Aalborg Kommune op på 600.000 kroner, for partierne bag budgetforliget afsatte også 300.000 til julekalenderen, og samtidig har kommunen meldt sig ind i Vestdansk Filmpulje, som også bidrager med et stort beløb til projektet.
- Vi gør det naturligvis fordi, vi virkelig tror, det er noget, der vil have en effekt. For det så man jo også omkring Børglum, hvor det både smittede af på turismen, forretningslivet og kulturen efterfølgende, siger skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog (UP).

Til gavn for filmfolk

Hun understreger, at der også kan være mange fordele forbundet med, at Aalborg nu har meldt sig ind i den Vestdanske Filmpulje. For Aalborg har faktisk mange små filmselskaber, instruktører og spilproducenter, så alt behøver ikke foregå i København.

- Det ville da være dejligt, hvis vi kunne få sat gang i en udvikling, som også gavner nogle af de mange dygtige folk, vi allerede har her i byen, påpeger Anne-Dorte Krog.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.