300-400 danske arter ved at forsvinde

Fremmed arter er ved at erstatte de oprindelige

Danmark gennemlever i disse år en stille naturkatastrofe. Mellem en tredjedel og halvdelen af vore oprindelige 1050 arter af vilde planter er ved at forsvinde fra store dele af det danske landskab. De erstattes overvejende af fremmede indslæbte eller indførte arter. Det er seniorforsker Per Hartvig fra Dansk Botanisk Forening, der slår alarm. Det står langt værre til med den danske natur end almindeligvis antaget, advarer han, og årsagerne er fuldstændig entydige: For stor udstrømning af kvælstof fra landbruget, for meget sprøjtning og manglende afgræsning af enge og overdrev. - Aldrig tidligere er der indtruffet så drastiske negative ændringer på så kort tid i den danske flora og fauna. Alt dette er sket inden for bare 40-50 år, og det skal ses i lyset af, at vores flora har en historie på mellem 10.000 og 12.000 år. Mange års bestræbelser på at bevare mangfoldigheden i den danske natur synes at have slået fejl, siger han til Ritzau. I 2008 udkommer et mammutværk om den største og grundigste undersøgelse nogensinde af vilde planter i Danmark, "Atlas Flora Danica 1992-2006". Bogen vil blandt andet indeholde 1500 udbredelseskort over de danske planter. Bag det enorme arbejde frem til sidste feltsæson i 2006 står medlemmer af Dansk Botanisk Forening, støttet økonomisk af Aage V. Jensens Fonde. Men allerede nu viser de foreløbige resultater sig dybt foruroligende. - Det er ligesom, når man fremkalder en film - man kan se hele billedet, men det bliver mere og mere skarpt. Når vi sammenligner vores udbredelseskort med tidligere undersøgelser, kan vi se en tydelig tendens: Cirka en tredjedel af vores flora er på retur og visse steder i landet helt væk, og det er den kategori af planter, der ikke kan tåle kvælstof: Hjertegræs, tormentil, djævelsbid, nikkende kobjælde og især engblomme, som har det meget slemt, siger Per Hartvig. Hertil kommer stribevis af græsser og en meget stor del af de danske halvgræsser som tvebo star og bredbladet kæruld. En anden tydelig tendens er, at det er ved kysterne, vore oprindelige plantearter holder stand. - I indlandet forsvinder de, for det er inde i landet, vi har det intensive landbrug. Og tendensen understøttes af, at vi ikke ser de samme ændringer for arter, som ikke er kvælstoffølsomme. De bliver mere almindelige, som for eksempel brændenælde, siger Per Hartvig. Forarmningen rammer ikke kun floraen, men også de insekter og sommerfugle, som er knyttet til disse plantearter. Og dermed også de fugle og dyr, som lever af insekterne. De danske naturmyndigheder har en tilbøjelighed til at fokusere mest på de sjældne, truede plantearter, der er opført på rødlister. - Dem gør man meget ud af i forvaltningen, men det, vi ser her, er den almindelige natur lige uden for folks døre, der forarmes. Og problemerne løses ikke ved at udpege EU-habitatområder og nationalparker eller lave store, dyre naturgenopretningsprojekter, for mangfoldigheden er ikke knyttet til nogle få områder, men er spredt på talrige små lokaliteter over hele landet, især i vore ådale, siger Per Hartvig. Hvad kan der gøres? Løsningen ligger lige for, mener botanikeren. - Hvis man gjorde det rentabelt at have kvægdrift uden brug af gødskning, så ville landmændene begynde at sætte kvæg ud, fordi de kunne tjene penge på det, ligesom man kan på svineproduktion. Således ville kreaturerne afgræsse vores ådale og overdrev, der nu bare ligger til ingen nytte og forgår, fordi de gror til i brændenælder og høje urter, anfører Per Hartvig. - Vi har faktisk en naturressource liggende der, som kan udnyttes, og samtidig importerer vi oksekød, fordi vi ikke er selvforsynende - mens vi har arealer, der bare trænger til at blive afgræsset. Det er absurd, tilføjer han. Med afgræsning af områderne ville man derfor slå to fluer med ét smæk. - Man ville gøre noget for naturen, der virkelig batter, for det er afgræsning ved kreaturer, der har skabt vores lysåbne, artsrige områder, og samtidig ville man få en kødproduktion. Det hele virker jo enkelt og logisk, og man må spørge sig selv, hvorfor politikerne ikke skærer igennem. Men det handler jo til syvende og sidst om landbrugets tilskudsordninger. Dansk Botanisk Forening mener, det er på tide at bruge støtteordningerne, så vi får mere for pengene, sukker Per Hartvig. /ritzau/