Aalborg

300 HK'ere til IKEA informationsmøde

IKEA og HK i tæt samarbejde om nyansættelser

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Service i TOP. Lille Lærke på knap tre måneder blev passet af en sød HK medarbejder mens mor var til informationsmøde.Foto: Peter Langkilde

AALBORG:IKEA skal bruge 250-300 nye medarbejdere, når kæden slår dørene op tisit nye bolighus i Aalborg Syd i marts 2010. Derfor afholdt IKEA, i samarbejde med HK Handel Nordjylland, i går et informationsmøde i Vejgaardhallen. - Da vi hørte, at IKEA ville etablerer sig i Aalborg, tog vi kontakt med det samme og tilbød at hjælpe dem med kommunikationen til vores medlemmer, og det tilbud tog IKEA imod, siger formand for HK Handel Nordjylland Kate Ziegler. Mødet, der var det andet i rækken af tre, var rettet mod ledige. Flere end 300 HK-medlemmer var mødt op for at høre om jobmulighederne. IKEA for de mange Fra starten af mødet slog HR manager i IKEA, Charlotte Brovil, en ting fast: - Vi ansætter ikke cv'er i IKEA, vi ansætter mennesker. Et af dem var Anne-Marie Remmen. Selv om hun ikke er færdig med sin barselsorlov når IKEA åbner til marts, sender hun en ansøgning. - Det lyder utroligt positivt. Specielt at der er særlige forhold for nybagte forældre, siger hun. IKEA regner med at modtage et sted mellem 10.000 og 15.000 ansøgninger.