EMNER

300 nordjyske sygeplejersker stikker sig på arbejdet

De må dagligt leve med frygten for smitte med hiv eller leverbetændelse.

Frygten for at blive smittet med hiv eller leverbetændelse er noget, sygeplejersker må leve med hver dag. De fotograferede har ikke noget med den aktuelle sag at gøre. Foto: Klaus Madsen

Frygten for at blive smittet med hiv eller leverbetændelse er noget, sygeplejersker må leve med hver dag. De fotograferede har ikke noget med den aktuelle sag at gøre. Foto: Klaus Madsen

Det kan være farligt at være sygeplejerske. Der er nemlig mange sygeplejersker, der stikker eller snitter sig på urene kanyle eller skalpeller, når de er på arbejde. Omkring 300 af de nordjyske sygeplejersker er hvert år ude for, at de stikker sig på brugt udstyr. Det svarer til 6,3 procent af de nordjyske sygeplejersker. Det viser endnu ikke offentliggjorte tal fra Dansk Sygeplejeråd. Psykisk belastende På landsplan stikker 2600 sygeplejersker sig årligt på brugt udstyr. Og det er især sygeplejersker med mindre end to års erfaring, som fylder op i statistikken. Samtidig med ubehaget og smerterne ved at skære sig, må sygeplejerskerne leve med uvisheden om smitte med en livstruende sygdom. Jytte Wester, der er kredsformand for Kreds Nordjylland i Dansk Sygeplejeråd, kalder det en stor psykisk belastning. - Jeg synes, at det er meget kritisabelt, og det er helt meningsløst at man risikerer at blive smittet med en livstruende sygdom enten via en stik- eller en snitskade på sin arbejdsplads. Det er især meningsløst, fordi mange af skaderne er nogle, man kan forebygge med relativt enkle procedurer, siger hun. Stress kan være en årsag Jytte Wester mener, at simple sikkerhedsforanstaltninger ville kunne forebygge mange stik- og snitskader. Hun råder sygeplejersker til altid at have kanylebokse med, når de arbejder med kanyler. Hun peger også på, at stress ofte kan være en årsag til, at man kommer til at stikke sig. - I en travl hverdag, hvor der er mange ting, man skal på én gang, kan det være, at der er sikkerhedsprocedurer, som ikke bliver overholdt. Det er vigtigt, at der bliver skabt ro om en opgave, hvor man arbejder med skarpe instrumenter, siger hun. 450 sygeplejersker i Nordjylland stikker sig årligt på rent udstyr - det svarer til hver tiende sygeplejerske.