EMNER

300 så juletræet blive tændt i Hørby

{ HØRBY: Traditionen blev bekræftet. Næsten hele Hørby drog til Brugsen for at se det store juletræ blive tændt foran indgangen til butikken. Formanden for Hørby Brugs, Kurt Jensen bød velkommen til alle de fremmødte. Herefter fortalte sognepræst Karen Else Lind Christoffersen kort om juletræets historie som fire engle fortolkede det. En rigtig god og illustrativ fortælling om juletræets tilblivelse. Børnekirkekoret sang herefter tre rigtige søde julesange inden juletræstændermester Mark Jensen fik det smukke træ til at lyse op. Alle gik nu en tur omkring træet, medens de sang Et barn er født i Betlehem . Herefter blev der serveret gløgg og æbleskiver i Brugsen.