Færdselsforseelser

300 til bilræs i Aalborg

300 unge samledes fredag aften i Aalborg for at køre ulovligt bilræs i Aalborg. De kørte om kap og brændte dæk af flere steder i byen for derefter at slutte i Aalborg Øst omkring midnat.

Borgere i midtbyen følte sig generet af de mange unge og deres biler, og Aalborg Politi skrev 32 rapporter om forskellige lovovertrædelser. For eksempel snakkede deltagerne i håndholdte telefoner under kørslen, kørte uden sikkerhedssele og generede andre mennesker med støj og røg fra dækkene. Ifølge vicepolitikommisær Henrik Skals påvirkede de mange biler den øvrige trafik, og mange kørte uhensigtsmæssigt stærkt i centrum af byen. 32 rapporter skrev Aalborg Politi, da omkring 300 unge kørte rundt i Aalborg Midtby. foto: mogens anthonsen