3000 til fredelig demonstration

København 11. marts 2007 05:00

KØBENHAVN: Det begyndte fredeligt, da op mod 3000 mennesker lørdag eftermiddag samledes i sympati med brugerne af Ungdomshuset, som forleden blev indtaget af politiet og derefter hurtigt revet ned. På Rådhuspladsen i København demonstrerede unge og voksne under parolen “Hvor skal vi nu være?”. Blandt talerne var skuespilleren Anne Marie Helger, og stemningen var god. Optoget skulle efter planen gå gennem København og slutte af på Skt. Hans Torv på Nørrebro. Ligesom ved de tidligere manifestationer var en stor politistyrke kommanderet ud på gaderne, og politiets talsmand, vicepolitiinspektør Flemming Steen Munch, anslog ved 16-tiden deltagerantallet til cirka 3000. Der var en del børn i optoget, og unge piger cirklede rundt på rulleskøjter i mørke uniformer med bogstaverne IDIOTI på ryggen. På Skt. Hans Torv blev der igen holdt taler. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...