Tyverier

31-årig dømt for milliontyveri

To år og seks måneders fængsel for bl. a. ur- og smykkekup kup i Thisted

Fredag eftermiddag blev en 31-årig mand fra Balkan idømt to år og seks måneders fængsel for tyveri af blandt ure og smykker for knap 1,3 millioner kroner i februar 2009 hos Nyt Syn på Håndværkertorv. Ud over det tyveri fik den 31-åriges også straffen for medvirken til et rambuktyveri i december 2009 i Solrød foruden diverse indbrud og biltyverier. Den 31-årige var efter dommernes mening også med til at stjæle et 300 kilo tungt pengeskab fra en adresse i det sydlige København, og hvor skabet blev fragtet væk i en kassevogn, som tyvene havde fået fat i nøglen til i et indbrud i Holte. Alt i alt værdier for tæt ved to millioner kroner. Ud over fængselsstraffen blev den 31-årige også udvist af Danmark for bestandig, men den beslutning havde han fået tidligere, men det havde dog ikke afskrækket den 31-årige fra at komme til landet igen. Dommen og udvisningen blev anket til landsretten sammen med et kæremål om dommernes kendelse om fortsat varetægtsfængsling.