31 dræbt ved eksplosion i Pakistan

Ved et travlt marked i det nordlige Pakistan eksploderede en bombe søndag og dræbte mindst 31 personer.

Udland 29. september 2013 09:22 - Opdateret 29. september 2013 09:23

31 dræbt ved eksplosion i Pakistan

Mindst 31 er dræbt, og 70 er såret, efter at en bombe eksploderede søndag i byen Peshawar i det nordlige Pakistan.

Det var på et travlt marked kaldt Kissi Khwani, at bomben sprang, det skriver nyhedsbureauet AFP.

Politifolk på stedet kunne bekræfte hændelsen over for AFP og sagde, at bomben gik af lige efter, at en bil stoppede på markedspladsen.

Det sker en uge efter, at en bombe i en kirke i samme by, Peshawar, dræbte mere end 80 personer.

Islamistiske voldelige hændelser har været stigende de seneste måneder i Pakistan, hvilket underminerer premierminister Nawaz Sherifs indsats for at tæmme oprørerne ved at begynde fredsaftaler med Taleban.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...