Politik

317 omkommet under uro i Nicaragua

Nabolande overvåger situationen i Nicaragua, hvor 317 er døde under politisk uro.

Studerende under en demonstration 2. august i Managua i Nicaragua. Det har ikke været en ufarlig affære at protestere mod præsident Daniel Ortega. Forskellige opgørelser over antallet af døde veksler mellem omkring 200 til 448. Foto: Jorge Cabrera/Reuters

Studerende under en demonstration 2. august i Managua i Nicaragua. Det har ikke været en ufarlig affære at protestere mod præsident Daniel Ortega. Forskellige opgørelser over antallet af døde veksler mellem omkring 200 til 448. Foto: Jorge Cabrera/Reuters

Flere måneder med politisk uro i det mellemamerikanske land Nicaragua har ført til sammenstød mellem politiet og demonstranter. I den periode har 317 mennesker ifølge en menneskerettighedsorganisation mistet livet.

Den politiske uro bunder i demonstranters utilfredshed med præsident Daniel Ortega, der nægter at trække sig fra posten eller fremrykke det valg, der er planlagt i 2021.

Det har siden ført til demonstrationer, som styret i Nicaragua har slået hårdt ned på.

Der er flere forskellige opgørelser af omkomne under uroen. Daniel Ortega selv mener, at 195 er døde. Nicaraguas parlament har nedsat en sandhedskommission, som finder, at 265 er døde.

En anden menneskeretsorganisation anslår, at 448 er omkommet.

Opgørelsen fra IACHR, hvis fulde navn er Inter-American Commission on Human Rights, indeholder dog lidt flere detaljer.

Blandt andet kan man læse, at 21 betjente og 23 børn har mistet livet.

I rapporten rejser IACHR bekymring over en "øget undertrykkelse" af regeringskritikere. Det kommer til udtryk i form af retsforfølgelse af regeringskritikere.

IACHR afleverer sin rapport til Sammenslutningen af Amerikanske Stater (OAS), der overvejer at nedsætte en kommission til at følge udviklingen i Nicaragua.

OAS har tidligere vedtaget en resolution, hvori den beder Ortega udskrive valg, hvilket han nægter.

Nicaragua har været plaget af uro, siden demonstranter gik på gaden i protest mod en reform af sociale ydelser i landet i april.

Dengang forsøgte Ortega at få landets katolske kirke til at gyde olie på vandene. Det lykkedes ikke, da Ortega nægtede at gå af.

Ortega har siden kritiseret kirkens ledere, og hans støtter er anklaget for at have chikaneret og angrebet præster.

/ritzau/dpa

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst