Børnepasning

3196 kr. for to børns pasning

Thisted Kommune er den dyreste i Nordjylland, når det gælder forældrebetaling i daginstitutioner.

I Thisted Kommune koster det 3196 kroner pr. måned at få passet to børn under skolealderen, hvis et barn er i dagpleje eller vuggestue og et andet barn er i børnehave. Dermed ligger Thisted Kommune som den dyreste i Nordjylland i en sammenligning af priser på forældrebetaling, som Bureau 2000 har foretaget for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA). Undersøgelsen viser, at det er mere end 600 kroner dyrere at få passet to børn i Thisted Kommune i forhold til Jammerbugt Kommune, der er den billigste af de 11 nordjyske kommuner. Med en pris på 2552 kroner. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad tirsdag