32-årig fra Aars vandt fjernvarme-konkurrence

Marianne Nybo, Aars, får overrakt førstepræmien af direktør Per Sørensen, Aars Fjernvarmeforsyning.
EMNER 6. september 2006 06:00

AARS: Selv om det ikke drejer sig om en gevinst på 22 millioner kr. i Lotto, men et weekendophold for fire på et Comwell-hotel i Danmark, kan det godt være et lyspunkt i hverdagen. I al fald fik den 32-årige Marianne Nybo, Tofteparken 108, Aars, sig en behagelig overraskelse, da direktøren for Aars Fjernvarmeforsyning, Per Sørensen, ringede på for at overrække hende førstepræmien i fjernvarmens sommerkonkurrence, - Min far havde besvaret spørgsmålene i fjernvarmens informationsblad og indsendt kuponen for mig, fortæller Marianne Nybo. Derfor har jeg også tænkt mig at invitere mine forældre, Gurli og Bjarne Nybo, med på weekendopholdet. Foruden førstepræmien vandt fem fjernvarmeforbrugere hver et Aars-Gavekort på 1000 kr.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...