32-årig skal bag tremmer

Morsingbo dømt for bedrageri og vold. Han skal to måneder bag tremmer og blev desuden idømt seks måneders betinget fængsel og samfundstjeneste

Helle Møller Larsen
Retten i Holstebro har dømt 32-årig morsingbo for ?bedrageri, vold og vidnetrusler. ?Arkivfoto: Bo Lehm
Morsø 3. januar 2018 12:24 - Opdateret 3. januar 2018 21:35

NYKØBING: Næsten 80.000 kr. svindlede en 32-årig morsingbo sig til i efteråret 2015 og foråret 2016. For det samt et tilfælde af vold og efterfølgende vidnetrusler har retten i Holstebro idømt ham to måneders fængsel. Derudover blev han idømt seks måneders betinget fængsel, 120 timers samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen i et år. Det fortæller Nanna Krøyer Lundhøj, anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Han blev dømt for ca. 40 forhold i alt, hvoraf han nægtede sig skyldig i tre.

Bedrageriforholdene opstod ved, at han skulle hjælpe en person tæt på sig med økonomiske anliggender. Foruden bedrageriforholdene blev den 32-årige også dømt for vold og vidnetrusler. Volden begik han mod sin søsters kæreste, som han havde et anstrengt forhold til. Dømte slog søsterens kæreste med flad og knyttet hånd, slyngede ham i gulvet og sparkede ham. Efterfølgende truede han et vidne med at slå forurettede ihjel, hvis politiet blev indblandet i sagen.

Dømte udbad sig 14 dages betænkningstid.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...