Norge

32 spillere prøves på vej til VM

NORDJYLLAND: Mens den danske landsholdstrup i ishockey i de kommende kampe i weekenden i EIHC-turneringen i Norge kun tæller tre keepere, syv backer og 13 angribere, udvider landstræner Michael Lundström sin trup umiddelbart efter kampene i Norge til ialt 32 spillere. Her får hele fem keepere chancen til kommende samlinger, og på backsiden udtages der 10. Endelig kommer der 17 angribere med i den store trup, som først skæres ned til en endelig VM-trup efter to testkampe på dansk is mod Norge 5. og 6. april. Den endelige trup til A-VM i Tjekkiet bliver på 23 spillere fordelt med tre keepere, syv backs og 13 angribere. Modstanderne i Gjøvik i Norge i den kommende weekend er udover de norske værter Frankrig og Letland. jop