32 udvisningsminutter i Klarup

Klarup 10. februar 2003 07:00

Jyllandsserien herrer kreds 1 Nøvling IF-Vadum IF 26-31 (14-12) Mål for Nøvling: Jesper Ægidius 4, Michael Adelborg 4, Jens Munk, Jesper Blauendahl 4, Christian Thomsen 3, Morten Ægidius 3, Mikkel From 2, Bo Jepsen 2. VADUM: Spillende træner Michael Salomonsen holdkammerater fra Vadum har taget på Nøvling. I første turneringshalvdel sejrede de 30-21 på egen bane. I weekendens returopgør i Klarup-hallen blev det 26-31, selv om gæsterne havde ført 14-12 ved pausen. Nøvling er fortsat fri af pladsen med nedrykningsspil, mens Vadum med 17 point og på tredjepladsen puster de foranliggende fra IK 1919 i Aalborg og Vodskov IF i nakken. Efter Nøvling-træner Jesper Goos' mening, satte to unge dommere begge hold og folkene på de to bænke på noget af en prøve. - Det gik gnidningsfrit i begyndelsen, men efter et kvarters spil fløjtede de for alt muligt mærkeligt. Kampen var slet ikke hårdt spillet. Alligevel blev det til sammenlagt 32 udvisningsminutter. Det udviklede sig underligt, mener Goos. Hans eget hold lagde godt ud og klarede sig godt i de første 25 minutter. I samme periode blev Vadum ustandeligt straffet med gule kort og udvisninger. De gav Nøvling plads. Gæsterne fik lov og mulighed for lidt af hvert og havde træfsikkerheden foran mål været større, burde Nøvling havde ført med flere end to mål ved pausen. Jesper Goos fortsætter: - Vi brændte simpelthen for mange. Efter pausen vendte dommeren. Det gjorde kampen også. Nu var det vores tur til ikke at have dommertække, og i løbet af 20 minutter vendte Vadum stillingen fra 14-12 til 23-29. Vadum-spillerne måtte stramme sig an for at komme ind i kampen og til sidst viste de sig både mere effektive og bedre end os. brula

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...