EMNER

33-årig idømt godt tre års fængsel i narkosag

Sagen mod rockergruppen Tarmarc Cowboys, der har opereret fra en ejendom i Nr. Onsild ved Hobro, nåede tirsdag eftermiddag et nyt højdepunkt.

Det skete, da retten i Hobro idømte den 33-årige Henrik Bech Jensen, Randers, fængsel i tre år og tre måneder. Den 33-årige erkendte, at han over en periode i efteråret 2003 havde videresolgt ialt 1,2 kilo amfetamin. Det var sket fra adresser i Aalborg, Nørresundby, Randers og klubhuset i Nr. Onsild. Med rettens afgørelse er foreløbig seks personer dømt i sagen. Yderligere en halv snes stykker er sigtet og vil få deres sag afgjort i løbet af de nærmeste måneder.