33 millioner kroner senere

Aalborghus Gymnasium indvier multihal og ny naturvidenskabsfløj

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rektor Torben Poulsen (her i bioteklaboratoriet) har regnet. Finansieringen er i orden.

I morgen, fredag, er Aalborghus Gymnasium klar til at indvie den nye multihal, hvis tilblivelse forpipasserende på Th. Sauers Vej har fulgt igennem længere tid. Der er reception. Selv om faciliteterne har været i brug i de seneste 14 dage, er fredagen valgt som indvielsesdagen, idet den falder sammen med skolens 53 års fødselsdag. Om formiddagen fejrer eleverne begivenheden med et to timers musikshow, om eftermiddagen er der reception og om aftenen holdes den store gallafest for samtlige skolens elever samt afgangseleverne fra i sommer - i hallen. Der er bygget for 33 mio. kr., og den årlige udgift på omkring 1 mio. kr. finansieres med det, skolen sparer i kørsel og halleje. Desuden har badmintonklubben Triton lejet sig ind. Det giver en årlig indtægt på 200.000 kr. fra kommunen - Skolen har hidtil brugt 110.000-120.000 kr. til kørsel og leje af haller, idet vi har været daglige brugere af både Nordkraft og Gigantium, fortæller rektor Torben Poulsen. Der er tænkt i energivenlige materialer. Et 1400 kvm stort solcelleanlæg vil kunne dække en tredjedel af skolens energiforbrug svarende til 25 parcelhuses forbrug. Aalborghus Gymnasium og HF har 1043 elever og 126 lærere. Plads til 1200 Den nye multihal kan rumme 1200. Det betyder bl.a., at man i fremtiden kan holde samlet dimissionsfest, hvor man hidtil har måttet gøre det ad to omgange. Hallen er på 1460 kvm. med tilhørende faciliteter på 450 kvm. Hertil hører redskabsrum, omklædningsrum, depot, tekøkken og i alt 16 toiletter. Hallen kan bruges som en håndboldbane eller seks badmintonbaner, tre basketballbaner, fire volleyball træningsbaner, en volleyball kampbane eller fire minifodboldbaner. På førstesalen over multihallens omklædningsfaciliteter er indrettet et musikhus på 450 kvm. Det rummer to store undervisningslokaler, fire øvelokaler, lydstue samt kontor til musiklærerne. Der er kommet en ny naturvidenskabsbygning på ca. 800 kvm. Den indeholder to geografilokaler med præparationsrum, bioteklaboratorium med præparationsrum, et kemilaboratorium, to kemilokaler med præparationsrum samt kemikaliedepot. Desuden er der renoveret tre fysiklokaler samt et fysikpræparationsrum, og lige nu renoveres tre biologilokaler, ligesom der lægges sidste hånd på udvidelse af parkeringsarealet. Der anlægges 42 nye p-pladser.