Udland

35.000 demonstrerer mod Erdogan i Köln

Utilfredshed med den tyrkiske premierminister har fået titusinder på gaden i den tyske by Köln.

35.000 demonstrerer mod Erdogan i Köln

Titusinder er lørdag gået på gaden i den tyske by Köln i protest mod Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan.

Demonstrationen støtter det folkelige oprør i Tyrkiet, hvor der siden slutningen af maj har været adskillige voldsomme sammenstød mellem borgere og sikkerhedsstyrker.

Under lørdagens demonstrationer, som menes at have haft deltagelse af mellem 30.000 og 40.000 i Köln, blev der stillet krav om, at Erdogan skal trække sig og at der snarest udskrives nyt valg i landet.

Blandt slagordene i den vesttyske by lød "Erdogan er en ulv i fåreklæder", og "europæerne forstår sagen - I Ankara regerer en fascist."

Demonstrationen er arrangeret af en tysk alawitisk forening.

Ifølge tysk politi har det været en fredelig demonstration, som har haft deltagelse af tilrejsende fra hele landet.

Næstformanden i det tyske socialdemokratiske parti SPD, Aydan Özoguz, tager afstand fra dem, der kalder Erdogan en diktator.

- I sidste ende skal det tyrkiske folk bestemme, om Erdogan skal regere eller ej, siger Aydan Özoguz.

/ritzau/dpa

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst