35-årig bankede venner

Hyggelig aften endte med vold i Himmerland.

En 35-årig mand fra Himmerland blev torsdag ved Retten i Aalborg kendt skyldig i vold , fordi han 2. juli overfaldt to mænd og en kvinde. Hygge blev til vold De fire mødtes for at hygge sig. De drak en del i løbet aftenen, og den tiltalte blev sur på de tre andre. Det førte til, at han slog den ene af mændene flere gange i hovedet med knyttet hånd, hvilket blandt andet medførte to brud på kæben hos offeret. Halsgreb om kvinde Senere greb han fat om kvindens hals og pressede hende op af en væg og nikkede hende en skalle, og han slog den tredje mand i hovedet. Ifølge anklageren, politifuldmægtig Birgitte Nymark, var det under retssagen svært at finde ud af, hvorfor manden havde overfaldet de tre andre. Dom om en måned Retten i Aalborg afgjorde kun skyldsspørgsmålet, da man afventer oplysninger om gerningsmandens personlige forhold. Der falder formentlig dom i sagen om en måneds tid.