35 deltog i sponsor-match

Naturvidenskab 12. juni 2003 08:00

ØLAND: Ikke færre end 35 spillere deltog i Øland Golfklubs sponsormatch, som denne gang havdeBrovst Sparekasse som sponsor. I matchen skulle der findes vindere i tre rækker. I den bedste række blev der spillet slagspil, i b- og c-rækken spillede man stableford. Vejret op til matchen var ikke det bedste, men kun en enkelt byge blev det til i løbet af de godt fem timer, som matchen varede. Marchleder var Kaj Nielsen, som sammen med et par folk fra sparekassen kørte rundt og servicerede de mange spillere. - Vi er altid glade for, at vore sponsorer møder op når der afvikles sponsormatch, siger en tilfreds matchleder, Kaj Nielsen. Vinderne i de tre rækker, som hver fik overrakt vingaver af sparekassedirektør John Olsson, var: Række A: Henning Olesen, Brovst, 71 netto, foran Chr. Degn, Øland, 73, og Lone Degn, Øland, 73. Række B: Aage Sørensen, Brovst, 43 point, foran Torben Gundersen, Øland, 41 point, og John Andersen, Brovst 36 point. Række C: Ove Christensen, Øland, 33 point, foran Kenneth Mortensen, Øland, 26 point, og Kim Sørensen, Aalborg, 22 point. Den næste sponsormatch i Øland Goldklub bliver Scantool-match søndag 22. juni.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...