35 dræbt ved brand i moské i Teheran

Islam 15. februar 2005 05:00

Teheran, mandag /ritzau/Reuters 35 mennesker omkom, og 200 andre blev kvæstet ved en brand i en moské i den centrale del af Irans hovedstad, Teheran, mandag. 35 mennesker omkom og 200 andre blev kvæstet, da en voldsom brand mandag raserede en moské i den centrale del af Irans hovedstad, Teheran, oplyste politiet. Branden brød ud, da troende flokkedes i Ark-moskéen nær Teherans største basar i hovedstaden for at bede få dage før den store shiamuslimske festival Ashura, rapporterede lokale medier. Det iranske studenternyhedsbureau, ISNA, skrev, at branden kan være forårsaget af et varmeapparat, der var blevet bragt ind i moskéen for at beskytte de troende mod kulden. /ritzau/Reuters

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...