35 ejendommes jord kan eksproprieres på Mors

Principbeslutning om gasledning tværs over Mors er på vej gennem det politiske system

Carsten Tolbøll
Biogasledningen skal føre gassen fra mad og gylle frem til Elsøvej vest for Nykøbing. ?Foto: Lars Bang Bertelsen
Morsø 20. juni 2018 12:08

MORS: Biogas fra madaffald og gylle vil fremover supplere den opvarmning af husstande og virksomheder på Mors, der i øjeblikket er baseret på naturgas.

For at koble biogassen på naturgassen har selskabet HMN Naturgas behov for at trække en ny bionaturgasledning hen over øen fra produktionsstedet Limfjordens Bioenergi i Redsted og ind til den transformerstation, der ligger på Elsøvej lidt uden for Nykøbing.

Projektet forudsætter anlæg af ledninger over cirka 35 ejendomme.

- Det er rigtigt godt, at biogassen fremover kan afsættes til naturgasforsyningen. Derved bliver gasopvarmning en lidt mere grøn energiform, end den hidtil har været. Og vi er tæt på at lave en aftale med Limfjordens Bioenergi om at aftage al madaffald fra kommunen, siger Meiner Nørgaard (DF), formand for udvalg for teknik og miljø.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...