Børnepasning

35 fisk fanget på fisketur

BRØNDERSLEV:Børn, forældre og personale fra Børnehuset i Jyllandsgade i Brønderslev har været på fisketur til Thorup Ny Fiskepark. Børnene mødtes ved søen klokken 17, hvor der var stillet griller op til at lave aftensmaden på, og så blev der fisket.Der var præmie for største fisk, og den blev landet under høje råb klokken 17.03, og der var præmie til Simon Schmidt. Præmierne bestod af diplom og præmie i form af cola, chips og slik. Der deltog 40 aktive fiskere, og der blev fisket med powerbait, orm og spinnere, og da dagen var slut, var der blevet landet 35 fisk, meget uligt fordelt, nogle havde syv fisk og andre slet ingen. Der var præmie for største fisk til Mads Trudslev og til Magnus Madsen for ørreder på 62 og 64 centimeter. - Fisketuren var den første af to årlige fisketure, børnehaven laver for børn og forældre, og der deltog omkring 60 personer i arrangementet - både børn og forældre fortæller leder af Børnehuset, Niels Jørgen Koch.De havde en god dag sammen, var de efterfølgende enige om. Der var rigtig tid til hygge.