35 foreninger løser Dana Cup-job

Det er ikke bare bolden på plænen og ærten i fløjten, der triller i denne uge i forbindelse med Dana Cup. Millionerne triller også flere forskellige steder hen.

Dana Cup 30. juli 2011 15:17 - Opdateret 13. juni 2017 14:05

Dana Cups store volumen betyder, at mange foreninger og klubber kan få en bid af kagen, hvis de får en fod indenfor og i øvrigt kan finde frivillige nok til at hjælpe.- 35 foreninger hjælper os med at løse opgaverne i øjeblikket, og vi har flere på venteliste, oplyser Dana Cup-manager John Robert Larsen.- Og jeg har hørt fra nogle foreninger, at deres kontingent skulle skrues i vejret med 400 kroner om året, hvis de ikke havde indtægterne fra Dana Cup-ugen, tilføjer han.Han vurderer, at Dana Cup giver Fortuna et overskud på den rigtige side af to millioner kroner, og at et beløb i måske næsten samme størrelsesorden kanaliseres ud til de foreninger, der hjælper med indkvartering med videre.Som noget nyt år er der blevet serveret morgenmad på alle skoler - også på byskolerne i Hjørring.- Der er måske nogle, der først skulle spille ved middagstid. Så slipper de for at skulle i Vendia-Hallen, tilbage på skolen og så ud at spille senere. Det er et tiltag, vi har fået ros for, siger John Robert Larsen.Dana Cup-ledelsen har i år besluttet at indkøbe alt morgenmad selv. Tidligere har klubberne i omegnsbyerne ellers fået tildelt et beløb pr. spiller til formålet.- Når vi køber så meget ind, kan vi få det billigere, fastslår John Robert Larsen.Omvendt betyder det, at enkelte af idrætsforeningerne mister en del af deres indtjening.I Sindal har man via det lokale forretningsliv og sponsorer kunne skaffe morgenmaden ret billigt, og derfor har idrætsforeningen tjent en del på indkvartering og morgenmad. Med morgenmaden ude af billedet valgte Sindal Idrætsforening derfor i år at sige nej tak til at stå for indkvarteringen på Sindal Skole - en opgave, man ellers har løst i mange år. De involverede, frivillige kræfter vurderede simpelthen ikke, at indsatsen i år ville kunne komme til at stå mål med indtægten, forklarer Heidi McGuire, der tidligere har været indkvarteringsleder i Sindal.

Tema: Dana Cup

Vis flere
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...