35 studerende har ikke en bolig

35 studerende i Aalborg er afhængige af den kommunale tag-over-hovedet garanti.

EMNER 9. september 2008 19:11

Trods 175 nye ungdomsboliger alene i år er presset fortsat så stort, at langt fra alle kan få et rimeligt sted at bo, når de flytter til Aalborg for at studere. Da studieåret begyndte 1. september måtte AKU-Aalborg, der anviser boliger, give hele 60 studerende den besked, at det eneste tilbud var en hytte på Aalborg Vandrerhjem eller en seng på Beredskabsskolen i Rørdal. Siden har 25 fundet andre løsninger, men forretningsfører Eigil Johansen, AKU Aalborg, regner først med, at alle har fået en bolig mit i oktober. Studentersamfundet ved Aalborg Universitet er ikke i tvivl om den nødvendige medicin: Der skal bygges flere ungdomsboliger i de kommende år. - Årgangene vokser de næste otte år, og så længe flere og flere vælger at læse i Aalborg, så skal der flere boliger til, mener Jonas Caben Iversen fra Studentersamfundet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...