Lokalpolitik

36 år med Hirtshals

Knud Størup har beskrevet kommunens historie i ny årbog

Der var rift om den nye lo­kal­his­to­ris­ke år­bog, da år­bo­gen blev præ­sen­te­ret på råd­hu­set. Her er det Knud Kra­ge, der læ­ser in­te­res­se­ret. Foto: Ben­te Po­der

Der var rift om den nye lo­kal­his­to­ris­ke år­bog, da år­bo­gen blev præ­sen­te­ret på råd­hu­set. Her er det Knud Kra­ge, der læ­ser in­te­res­se­ret. Foto: Ben­te Po­der

HIRTSHALS:”Fra Egnens Fortid” - den sidste årbog fra Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals Kommune - er nu på gaden. Udgivelsen blev markeret i lørdags på rådhuset i Hirtshals. - Det er en højtidelig dag og en mærkedag, for det er sidste gang vi holder denne sammenkomst under navnet Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals Kommune, påpegede selskabets formand, Kurt Jensen. Kommunesammenlægningen betyder dog ikke at lokalhistorisk selskab nedlægges eller at det holder op med at udgive en årbog for Hirtshals-området. - Nej, nej, det bliver vi sandelig ved med lover Kurt Jensen. Den nye årbog bærer præg af at Hirtshals Kommunes 36 årige historie er ved at rinde ud. Det første og længste indlæg i bogen er skrevet af borgmester Knud Størup og er en hyldest til kommunen. Knud Størup har selv været med til at styre begivenhederne gennem næsten hele kommunens historie. Han minder læseren om dengang da havnen blev kommunal selvstyrehavn, om kampen for at få ført motorvejen helt til Hirtshals, om kunstværket Trappens tilblivelse, om den alt-ødelæggende brand på Nordsømuseet og om andre vigtige tildragelser. - Set tilbage på de 36 ”mellemkrigsår” kan det generelt siges, at de... har givet mange, store glæder og kun ganske få skuffelser, konkluderer Knud Størup. - For mig var det en skuffelse, at politiske kandestøberier - oven på et valg, der i 2005 så klart kårede borgerlisten som valgets vinder - gik på at rangere borgerlisten ud på et blindspor, skriver borgmesteren, der dog lover, at: - Fra den nordvestlige del af den nye Hjørring Kommune bidrager vi fortsat til en positiv eksistens for borgerne. Årbogen bringer også historier om brugsforeningerne i Tornby, Tversted og Bindslev, der alle har 100 års jubilæum i år, og andre lokalhistoriske emner.