36-årig fra Mors straffet for dokumentfalsk

Morsingbo idømt ni måneders betinget fængsel for falskneri, der kostede hans arbejdsgiver en halv million kroner

Helle Møller Larsen
Retten i Holstebro har dømt en 36-årig morsingbo for dokumentfalsk af særlig grov karakter. ?Arkivfoto: Bo Lehm
Mors 27. januar 2018 08:26 - Opdateret 27. januar 2018 13:21

MORS: Databedrageri af særlig grov beskaffenhed og dokumentfalsk af særlig grov karakter. Disse forseelser giver ni måneders betinget fængsel med vilkår om 140 timers samfundstjeneste fordelt over en periode på halvandet år til en 36-årig morsingbo.

Det har retten i Holstebro netop bestemt. I samme periode skal manden være under tilsyn af Kriminalforsorgen. Bedrageriforholdene, 64 tilfælde i alt, fandt sted over en periode på treethalvt år mellem november 2011 og juni 2015. Ifølge anklageskriftet forfalskede han blandt andet fakturaer i den virksomhed, hvor han var ansat, således at kunderne indbetalte de skyldige beløb til hans personlige konto.

- Men dommen ender med ni måneders betinget fængsel, fordi han har gode personlige forhold, og fordi han var samarbejdsvillig under sagen, tilføjer hun.

Den 36-årige, der ikke er tidligere straffet, modtog dommen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...