36-årig i fængsel 60 dage

Retspleje 8. maj 2007 06:00

KØBENHAVN: 60 dages fængsel for et mislykket forsøg på flaskevold mod en betjent. Det blev mandag dommen over en 36-årig mand, der deltog i urolighederne i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset 1. marts. Den 36-årige nægtede sig skyldig ved dagens retsmøde, og han udbad sig betænkningstid i forhold til ankespørgsmålet. Manden var sigtet for at have stormet frem mod en betjent med en flaske hævet over hovedet. Han nåede dog at blive overmandet af andre betjente, kort før han nåede frem til den politimand, han havde udset sig, fortæller anklager i sagen, Helle Sørensen. Den 36-årige har siddet varetægtsfængslet i 25 dage, som derfor trækkes fra dommen på de 60 dage. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...